Det at foråret er lige om hjørnet gør bare noget ved humøret. De mørke måneder er ovre, de små forårs bebudere begynder så småt at titte op af jorden, og når solen skinner har den mere og mere magt. Man har bare lyst til at være ude og tage det hele ind.
Forårs rengøring
Med foråret hører også trangen til at få lavet en god gang forårs hovedrengøring. Det at få vinterens mørke og inde liv med hvad dertil hører af nullermænd, støv på reolen, gardiner der trænger til en vask sov, er bare så dejlig forfriskende. Det giver også fornyet energi.
Har du lidt svært ved at komme i rengørings humør (ikke min favorit disciplin) kan det være en god ide at lave en 2 ugers plan over hvad du vil have gjort. Skriv op rum for rum hvad du vil have gjort, f.eks
Soveværelset – Vask gardinerne, vinduer og karme. Tør fodpaneler af. Vask gulvet, eller støvsug grundigt, også under sengen. Løft madrasserne og støvsug under. Tør lamper, hylder og skabe af osv. osv.
En rigtig god ide er at sætte din yndlings musik på – så går det lidt nemmere.
Sørg også for at have en belønning til dig selv når det er gjort, især hvis du ikke er så glad for rengørings projekter!
Du kan finde gode tips og guides til en super rengøring her
Ryd op, sorter og smid ud
En anden vigtig ting er at rydde op, sortere og smid ud. Når du har en masse ting, kasser, og gammelt tøj opbevaret, du ikke har brugt i årevis, kan det være en af årsagerne til at du ikke har balance i dit liv.
Derfor hænger kroppen fast i gamle mønstre, ekstra kilo og negative holdninger.
Det kan også have negativ indflydelse på din søvn og immun forsvar.
Når du opbevarer kasser under sengen med gamle ting du har samlet eller arvet og aldrig bruger, vil det forstyrre din søvn da energien ikke er i stand til at flyde ordentligt, hvilket vil påvirke din søvn. Mangel på søvn kan øgt dit stress niveau, og svække dit immunforsvar. Derfor er det tid til at få ryddet op i krogene.
Hvis du har brug for pladsen til opbevaring, så sørg for at det kun er ekstra tæpper, puder eller sengetøj der opbevares.
Slip gamle relationer
For at opnå optimal sundhed og velvære, er du nødt til at give slip på ting (og relationer), der ikke tjener dig længere! Gem ikke tøj, der ikke passer længere. For stort, vil programmere din hjerne til at tro, at du ønsker at tage på den vægt, du har tabt – og gæt hvad …. Det vil ske! For småt, vil minde dig om at du at du engang kunne passe det men nu er for stor. Det vil stresse kroppen, og du vil begynde at lave ubevidst selvsabotage, hvilket vil holde fastlåst i det negative mønster.
Men bare tanken om at skulle igang med at smide ud, kan øge stressniveauet på mange. Du ved det er nødvendigt, men kan ikke helt se hvordan du får det gjort.
Det er ganske simpelt. Ligesom jeg skrev omkring forårs rengøringen, er det vigtigt at få lavet en plan med et rum ad gangen. Afsæt tid de næste 4 – 8 uger, og vær kompromisløs med den tid der er afsat.
De ting du ikke har brugt eller beskæftiget dig med i årevis, er det måske tid til at skille dig af med det.
Sorter kasserne i dine skabe, ekstra rum, loft, kælder skur og garage.
Skab værdi med dine minder
Giv slip på alt det, der ikke tjener dig længere.
Dermed ikke sagt at du bare skal smide alt ud. Har du gamle billeder, så vælg nogle af dem og få dem indrammet og hæng dem op. Det samme kan du gøre med ting du ikke er klar til at slippe endnu. Organiser tingene så de er nemme at finde. Vigtigst af alt er at du dedikerer tiden til at få det gjort.
Jeg lover dig, at når du er på den anden side, vil du mærke letheden omkring dig.