Frisk luft er noget vi ikke tænker over om vi får eller ej. Fakta er, at rigtig mange mennesker har stillesiddende arbejde 7-8 timer om dagen. Vi kører frem og tilbage til arbejde, når der skal hentes børn og handles ind.
Derfor får langt de fleste mennesker ikke de anbefalede minimum 30 minutters frisk luft hver eneste dag.
Du kan sikkert også nikke genkendende til, at når kommer hjem fra en rask travetur har du en dejlig følelse i kroppen af friskhed og afslappet på samme tid.
Jeg har ikke rigtig tid!
Jeg kender det – du har en travl hverdag, og er i forvejen presset for at få kabalen til at gå op. Men hvis du f.eks skærer ned på fjernsynstiden og online aktivitet, så er jeg helt sikker på at du kan finde tid til at få frisk luft hver dag. Gør det til en vane at kom udenfor f.eks efter aftensmaden. Gå en tur enten alene eller med familien, jog, løb, find cyklen frem, brug dine rulleskøjter, eller hvad du kunne have lyst til. Så længe du bevæger dig….
Hvis du tilbringer det meste af din tid indendørs enten i hjemmet eller på din arbejdsplads, så får du ikke den nødvendige friske luft vores celler har så godt af. Husk på at bygninger i Danmark er så tætte og godt isolerede, at der ikke lige kommer frisk luft ind hver dag”
Husk: Der er ikke noget der hedder dårligt vejr – kun forkert påklædning!
Sundhedsmæssige fordele ved frisk luft
Frisk luft hver dag hjælper dig ikke kun med at rense hovedet, giver ilt til dine celler og fylder dig med ny energi, det styrker også dit immun system og humør.
I De 7 Steps har vi også motion og stilhed. Dem kan du også få samtidig med den friske luft. Især hvis du er aktiv i de 30 minutter, og ikke har musik i ørene 🙂 Prøv at lyt til naturen og bare lade tankerne flyde mens du er derude.
Grounding
Grounding, eller jordforbindelse, er et andet meget overset værktøj
På grund af vores moderne livsstil, opbygger vores krop positive ioner, som med tiden kan forårsage sygdomme. Grounding har negative ioner. Det vil sige at, Grounding hver dag, vil være med til at hjælpe din krop tilbage i neutral tilstand.
Gå udenfor, barfodet, på græsplænen, grus eller bar jord hver morgen, og enten gå rundt eller sidde stille med fødderne på jorden, og bare bliv ét med naturen.
Start med 5 minutter og arbejd dig op til 30 minutter om dagen.
Her er rigtig god info på simple grounding teknikker
God fordøjelse
Frisk luft hjælper dig med at fordøje din mad mere effektivt. Gå en god tur udenfor, efter du har spist. Det at røre sig gør at fordøjelsen og lymferne bliver rørt, og dermed bedre kan transportere affaldsstoffer igennem systemet.
Glad og positivt sind
Når du er ude i naturen, får du masser af frisk ilt til cellerne.
Jo mere ilt du indånder, jo mere serotonin producerer du. Serotonin er et hormon, som kan lette dit humør og fremme lykke og velvære. Det er derfor du som tidligere nævnt kan føle dig både frisk og afslappet på samme tid.
Styrker dit immunforsvar
Ved at øge mængden af frisk luft, vil du automatisk øge mængden af ilt, som hjælper de hvide blodlegemer til at fungere korrekt ved at bekæmpe og dræbe bakterier og bakterier.
Som nævnt tidligere hjælper frisk luft også din fordøjelse – og med 70-80% af dit immunsystem sidder i tarmen, er der endnu en fordel ved at komme ud en tur.
Renser dine lunger
Vi har allerede nævnt hvordan din fordøjelse har nemmere ved at fungere og udskille når du får frisk luft og motion. Et andet stort udrensnings organ der har stor gavn af frisk luft er lungerne.
Frisk luft hjælper nemlig dine lunger til bedre at kunne udvide sig, og dermed er de i stand til at optage mere ilt. Det gør at du bedre kan udskille de luftbårne toksiner i kroppen når du udånder, og du vil opnå mere energi.
Mere energi og skarphed
Frisk luft og sollys er to super positive energikilder vi har rigtig godt af. Du kan faktisk øge din energi med op til 90% ved at få minimum 30 minutters frisk luft om dagen.
Hvis solen skinner, mens du er udenfor, kan du endda få noget tiltrængt D-vitamin!
Også hjernen har godt af frisk luft da det vil hjælpe dig med at tænke bedre. Hjernen bruger omkring 20% af kroppens samlede ilt, så jo mere frisk ilt du får hver dag, jo mere frisk ilt har hjernen at arbejde med, hvilket er med til at forbedrer din koncentration og klarhed.
Din hjerne bruger omkring 20% af din krops samlede ilt!