Min rejse til et bedre helbred, startede fordi jeg var syg, og ikke kunne få svar fra den moderne medicin omkring hvad der var galt!
Jeg er født og opvokset i Danmark, hvor jeg boede sammen med min mand og to børn, indtil vi fik mulighed for at rykke teltpælelene op og flytte til USA i 2013.
Jeg har været aktiv som selvstændig erhvervsdrivende i siden 2000, og elsker at være min egen boss 🙂
Mine forældre ejede en smykkebutik i Vestjylland, og som helt lille blev jeg passet i baglokalet.
Man kan roligt sige jeg fik detailhandel ind med modermælken!
Da de gik på pension, overtog jeg butikken, og troede det var her jeg skulle være resten af mit arbejdsliv.
Det viste sig inden for få år, at det ikke var tilfældet.
Ingen diagnose
På det tidspunkt kæmpede jeg med forskellige helbredsproblemer, der havde fulgt mig hele livet, så som svimmelhed, hovedpine og hukommelsesbesvær.
Hos lægen kunne de aldrig finde noget galt, så med tiden accepterede jeg, som så mange andre også gør, at det var min “normal tilstand” og jeg bare skulle lære at leve med det.
Sådan tænkte min mor heldigvis ikke!
Jeg var en ung teenager, da hun tog mig til en alternativ behandler, Silke Allykke, i Holstebro, for at finde ud af hvad der var galt. Det var her, jeg så småt begyndte at lære hvordan kroppen egentlig hænger sammen, og hvor vigtigt det er at spise og leve i overensstemmelse med kroppen.
Nogle af de store udfordringer jeg havde på det tidspunkt var Candida svampen, et dårligt fungerende tarmsystem, samt at galdeblæren og skjoldbrusk kirtlen ikke fungerede optimalt.
Der blev lavet kure med strenge diæter og kosttilskud jeg skulle være på i 4-6 uger ad gangen.
MEN, i den alder tror man at man er udødelig, og det der med at blive rigtig syg kun er for gamle mennesker! Derfor var det svært for mig at overholde mine diæter 100%.
Der er dog ingen tvivl om at kimet til den alternative tilgang blev sat allerede i mine teenage år.
Kræsen som barn
Jeg har altid været meget kræsen når det kom til mad. I mange år var de eneste grøntsager jeg kunne lide var, ærter og gulerødder!
Når jeg kom hjem fra skole var det sødmælks franskbrød med pålægschokolade fremfor rugbrød.
Da jeg flyttede hjemmefra og selv fik børn, prøvede jeg efter bedste evne, at lave lidt mere varieret mad, og også selv spise mere varietet.
Der var dog stadig laaaaaang vej til en sund og nærende kost.
Mit “wake up” kald
Efter jeg havde overtaget mine forældres guldsmede butik, kom der selvfølgelig også mere stress ind over. Pludselig en dag vågnede jeg op på gulvet i smykkebutikken, efter at have besvimet uden varsel.
Jeg blev kørt på hospitalet, hvor de tog flere tests, men ikke kunne finde noget galt. Det skete et par gange mere, og der blev lavet flere tests, desværre med samme resultat!
Jeg tyede igen til den alternative verden, fandt en rigtig god Kinesiolog i Nordjylland, og blev testet igennem hos hende.
Hun fandt frem til at jeg havde tungmetal forgiftning, samt kraftig reaktion på sølv!
Ikke så fedt når jeg ejede en smykkebutik!
Med denne nye viden, blev jeg henvist til Arbejd medicinsk afdeling. Jeg insisterede på at få taget blodprøver for tungmetaller og sølv. Til sidst indvilgede de i at tage prøverne, og fandt til deres store overraskelse at der faktisk kunne påvises tungmetaller og sølv.
Tid til at sadle om
Med denne viden og diagnose i hånden, havde min mand og jeg havde lange samtaler om, hvad jeg skulle gøre. En ting var sikkert, jeg var nødt til at ændre noget. Igen var det den alternative verden der trak.
Jeg havde hørt om zoneterapi og kinesisk medicin, og besluttede derfor at tage en 2-årig uddannelse i zoneterapi, anatomi, fysiologi og ernæring. Sikke en rejse det satte i gang.
Efter at have lært om kosten betydning, og hvilke kosttilskud der var godt for hvad, begyndte rejsen mod sundhed for alvor.
Efter kort tid oplevede jeg en klar forbedring af min hukommelse, hvilket hjalp mig til at færdiggøre mit studie.
Stødt og roligt blev helbredet bedre og bedre både fysisk og psysisk, og jeg vidste at jeg havde fundet mit kald.
I dag, snart to årtier senere, er det min store passion og livs mission at hjælpe andre mennesker med genskabe balance i kroppen, og jeg elsker hvad jeg gør.
Min “Simpel Sundheds” livsstil, og De 7 Steps, har hjulpet mange til en bedre sundhed og balance i hverdagen.
Mange tror fejlagtigt at hvis du bare spiser mindre og motionerer mere, så lever man et sundt liv.
Det er IKKE tilfældet. Det er lige så vigtigt at være i mental balance, samt have positiv selvopfattelse.
Det lå i blodet
Sjovt nok, har jeg siden jeg startede i den alternative verden, fundet ud af at en af mine forfædre, Maren Haaning, faktisk arbejdede som “klog kone” for mere end 250 år siden.
Jeg fandt også ud af, at der var skrevet en bog om hende og de 3 generationer af “Kloge Koner” fra Vindblæs. Hvor vildt var det lige!
Læs Historien om mit ophav her